Kom I Gang

KIG-projektet hjælper med praktikpladser, åbner døre for uddannelse med fokus på praktisk arbejde.

Et projekt under Projektsekretariatet i samarbejde med Aarhus Kommune

  • Facebook - Black Circle
Samarbejde imellem LO og Aarhus Kommune

LO og Aarhus Kommune står sammen om at få unge i gang

LO Aarhus og Aarhus Kommune har dannet partnerskabet "Kom i Gang", som skal hjælpe unge på vej mod at få en uddannelse eller et job på ordinære vilkår.

Kom i Gang er navnet på et nyt partnerskab mellem LO Aarhus og Aarhus Kommune. Formålet med projektet er at skaffe minimum 60 unge en praktikplads, hvor de kan opleve, hvordan det er at stå op om morgenen og fungere på en arbejdsplads. Det endelige mål med Kom i Gang er, at mindst 30 procent af de unge efterfølgende skal begynde på en uddannelse eller i et ordinært job.

Mange af de unge tumler med andre problemer end arbejdsløshed, og det kan være en stor omvæltning at få en praktikplads, hvor man skal fungere som på et almindeligt job.

 

LO og de aarhusianske fagforeninger har derfor uddannet omkring 60 mentorer. Deres opgave er blandt andet at sørge for, at den unge kommer godt i gang på arbejdspladsen, og at kollegerne accepterer og tager imod den

unge, som skal i praktik.

 

”I andre projekter bruger man chefen eller værkføreren som mentor, men det giver bedre resultater, når det er en kollega, der påtager sig den rolle. De har en stor betydning for, at de unge kommer godt ind på arbejdspladsen og for, at kollegerne accepterer og tager imod de unge, ” siger formand for LO Aarhus, Ole V. Christiansen.

 

Han var tidligere formand for Byggegruppen i 3F Rymarken, som i 2011 startede et projekt, der er modellen for det nuværende Kom i Gang.

Projektet er godt i gang

 

Projektet er kommet godt i gang og viser allerede fine resultater.

”Hidtil har vi ikke måttet give op med at finde en plads. Aarhus Kommune henviser borgere målgruppen til os. Målet er, at når vi tager over, skal de være i gang inden fire uger, ” siger Yvonne Christensen, der er konsulent på projektet.

For at sikre et positivt resultat gennemfører Yvonne Christensen og hendes kollega John Liebach et grundigt afklaringsforløb med den unge. Sammen finder de en praktikplads, som kan hjælpe den unge i retning af at komme i gang med en uddannelse eller få et arbejde på ordinære vilkår.

 

Voksne medarbejdere tager ansvar

Aarhus Kommunes beskæftigelseschef Vibeke Jensen glæder sig over, at LO Aarhus får almindelige medarbejdere til at stille op som mentorer.

”I kommunen har vi mange dygtige jobkonsulenter og ungdomskonsulenter, og dem kan vi ikke undvære, men det giver indsatsen et ekstra gear, når engagerede mennesker ude på arbejdspladserne kommer ind over. Det har stor betydning for de unge, at der er nogle ud på arbejdspladsen, der kan holde hånden over dem og under dem, når de begynder derude, ” siger Vibeke Jensen.

FAKTA: Kom i Gang

  • Er et partnerskab mellem LO Aarhus og Aarhus Kommune

  • Projektet er rettet mod unge på kontanthjælp eller ungdomsydelse

  • Formålet er at få af 30 % deltagerne i gang med et job eller en uddannelse

  • Projektperioden er 2016-2018